Rengøring af vaskemaskine
ÅH nej! Nu lugter det rene vasketøj rigtig dårligt igen!
Kender du også det at dit rene nyvaskede tøj lugter underligt surt? Vi har skrevet flere blogopslag om tøjvask, blandt andet hvordan man vasker babytøj, sportstøj og bomuldstøj mest effektivt. Det har vi fordi mange har svært ved at få tøjet rent og bevare farverne.
Det er selvfølgelig vigtigt, at man bruger det rigtige vaskemiddel, men man må aldrig glemme at vedligeholde og rengøre sin vaskemaskine.
Det her blog opslag er lavet som en venlig påmindelse, så man husker at rengøre vaskemaskinen med jævne mellemrum, samt en oversigt over hvad du bør gøre, og hvor nemt det rent faktisk er.
Vi glemmer det fordi det ikke kan ses.
Når maskinen begynder at lugte surt!
Har du også oplevet, at din maskine pludselig begynder at lugte underligt surt. Når det sker ved man godt inderst inde at man har glemt at rengøre sin maskine.
Ofte bruger vi vores vaskemaskine rigtig meget. I mange hjem vasker vi tøj hver dag, så maskinen kører rigtig mange timer hver uge.
Pludselig stopper maskinen og viser en eller anden fejlkode.
Her er det så man kommer i tanke om at man ikke gjort den ren og vedligeholdt den som jeg burde.
Måske er det først her du begynder at tænke på rengøring og vedligeholdelse, men så er det oftest for sent. Skaden er sket.
Hvis du vil vedligeholde din vaskemaskine skal du huske at rengøre den mindst en gang om måneden.
Fordelene ved at huske at rengøre vaskemaskine er, at din vaskemaskine lever længere, og med meget lidt arbejde sparer du en masse penge.
Så nemt er det!
- Det er en god ide af rengøre sæbeskuffen en gang om måneden. Brug en børste så alle sæberester kommer væk
- Afkalk maskinen: Brug eddike eller mild citronsyre i sæbeskuffen og kør en vask uden tøj
- Har din maskine et selvrensende program - Så kør det igennem med jævne mellemrum
- Husk at rens filter mindst 3 gange om året
Det er vigtigt at du altid lader lågen og sæbeskuffen stå lidt åben, på den måde undgår du at det kommer til at lugte surt
Som beskrevet her er det ret nemt og hurtigt at vedligeholde vaskemaskinen og det hele værd på den lange bane.
Det handler om at man får en god rutine og for manges vedkommende er det måske mest et spørgsmål om at få det gjort til en god vane. Måske kan man lægge det ind i sin kalender, så man ikke glemmer det.
Nu holder din vaskemaskinen længere med kun en lille indsats!
God fornøjelse
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.